Golfbox

facebook

Oprykningsspil til 1. div.

2 Div

Golf er spændende, men når der spilles holdkamp løftes spændingsniveauet et ekstra niveau – tænk bare på Ryder Cup. 

Hvis du har lyst til og mulighed for at transportere dig til golfbanen i Hammel, har du mulighed for at se golf-spil, der næsten har Ryder Cup-lignende niveau. 

Lørdag den 3. september spiller Odder’s bedste herrehold den afgørende kamp om oprykningen til 1. division, hvor modstanderen i øvrigt er Vejle, der lige som Odder er gået ubesejret gennem det indledende puljespil. 

Odder Golfklub er sædvanligvis kendt for det gode sammenhold og den gode stemning, så derfor opfordres alle til at køre et smut til Hammel for derved at støtte vore dygtige elitespillere. 

Der spilles efter det sædvanlige koncept med 3 indledende foursomes og 6 afsluttende singler. Den første foursome starter kl. 8.30.

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at støtte drengene lørdag den 3. september kl. 8.30 på golfbanen i Hammel.


oprettet af Henriette Wagtmann d. 22 aug 2016