Golfbox

facebook

Flotte resultater af Odder spillere

Odder Golfklubs bedste spillere har igen vist sig fornemt frem ved forskellige turneringer i Danmark.

I weekenden 11. - 12. juni blev der spillet DGU Elite Tour 2 Herre i Breinholtgård ved Esbjerg.
Her viste Odder spilleren Oliver Jespersen, hvorfor han hører til blandt de bedste herrer i Danmark. På finaledagen spillede han en suveræn runde, gik banen i -4, og vinder med 3 slag ned til nummer 2. I samme turnering spiller Søren Lind også en flot turnering, og slutter på en delt 5. plads. Stort tillykke til begge herrer.

De samme to spillere viste igen format i weekenden 17. - 18. juni ved DM i hulspil på banen i Skjoldnæsholm ved Roskilde.
Søren Lind måtte i kvartfinalen bøje sig for en stærkt spillende Christian Dahl fra Skive. Oliver spillede så mod samme Christian Dahl i semifinalen. Her delte Oliver på hul 18 (begge med birdie), men tabte desværre i omspil. Igen et imponerende resultat af Oliver.
Både Rasmus Wagtmann, Sebastian Wiis og Rasmus Lind havde ligeledes kvalificeret sig til turneringen. Dette stadfæster Odder Golfklub som en af de bedste klubber i Danmark på amatør-elite siden.

Uge 14 blev en fantastisk uge for Søren Lind, da han blev udtaget til at repræsentere det danske juniorlandshold ved EM i Østrig 5. - 9. juli. Samtidig bliver Søren indlemmet i junior A-truppen for resten af sæsonen 2016. Søren har i år vist spil på højt niveau gennem alle turneringerne i både ind- og udland. Stort tillykke til Søren.


oprettet af Karen Frederiksen d. 28 jun 2016