Nedenstående blev bragt som leder i Greenkeeperbladet nr. 4 2010.

KOMMUNIKATION ER LIVSVIGTIG FOR FORSTÅELSE AF/FOR MILJØKRAVENE.

Tidsler i rough'en, kløver på teestederne, mælkebøtter på fairways, tusindfryd på greens, det lyder ganske forfærdeligt for én, som elsker at spille golf på en velplejet og flot golfbane, men det KAN blive virkeligheden, hvis vi i fremtiden skal leve 100% op til de miljøkrav og -regler, som måske bliver stillet til os.
På den netop afholdte DGA-uge var tema-dagen naturligvis forbeholdt miljø, miljøkrav, miljøregler og det muliges kunst i forbindelse hermed og vi blev præsenteret for meget interessante indlæg fra eksperter fra mange sider af miljøspektret, også fra fabrikanterne af pesticider. Vi lyttede også til folketingspolitikere, medlemmer af miljøudvalget, fra så forskellige partier som socialdemokratiet og de konservative, og selv om politikere ofte taler med uld i munden og kan være svære at tolke, så var meldingen vedrørende fremtidens miljø på vore golfbaner i hvert fald krystalklar.
Vore golfbaner er - og skal i fremtiden være - rekreative områder, som skal være totalt "grønne" og vedligeholdes og plejes helt og holdent uden brug af pesticider.
Om vi så - i en længere eller kortere periode - skal have dispensation for et minimalt forbrug af pesticider, alt imens vi venter på udvikling af maskiner, opfindelse af nye totalt nedbrydelige ukrudts- og insektmidler, nye græssorter osv. osv. ja, det er så en helt anden virkelighed, som politikerne i øvrigt var absolut positive og åbne overfor.
Miljøaftalen, som blev indgået i 2005 mellem DGU, Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening indebar bl.a. at danske golfbaner skulle reducere forbruget af pesticider med 75% i forhold til forbruget i 2002.
I 2009 havde vi opnået en reduktion på 37%, hvilke vore miljøpolitikere bestemt ikke mente var tilstrækkelig. (Man burde måske tænke på, at det er nemmere at tabe sig 15 kilo, hvis man vejer 200 kilo, end hvis man vejer 75 kg).
Danske golfbaner står anno 2009 for 0,006% (læs 6 promille) af det samlede forbrug af virksomme stoffer indenfor pesticid-området og vi er da heldigvis også verdens no. 1 mht. lavt forbrug af pesticider, men da vore politikere ikke mener, at der er ført endegyldigt bevis for, at dette minimale forbrug ikke kan skade grundvandet, skal vi naturligvis endnu længere ned.
Vore greenkeepere har stort set alle en meget positiv holdning til overholdelsen af nuværende - og kommende miljøregler, og de skal deltage aktivt i oplysning overfor deres klubmedlemmer via klubblade og f.eks. mailkampagner, men det er andre som skal påtage sig ansvaret for at eksisterende og kommende regler for anvendelse af pesticider på golfbaner bliver overholdt, og at danske golfspillere bliver korrekt informeret om, at deres golfbane i fremtiden måske ikke er helt så fri for ukrudt som nu.
Vi ser det klart som DGU's og klubbernes opgave at informere vore golfspillere om udviklingen på miljøområdet, og vi finder det yderst beklageligt, at information i klubblade og i DGU's eget blad "Dansk Golf" hidtil har været meget sparsom og på ingen måde modsvarer den interesse og vigtighed, som DGU tillægger sagen
Det er EU og vore danske politikere, som laver direktiver, love og bekendtgørelser på miljøområdet, det er DGU, som på vegne af danske golfklubber forhandler og indgår eventuelle aftaler, altså er det DGU og de danske golfklubber, som skal sørge for kommunikation ud til golfspillerne.
Danske greenkeepere forsøger stort set alle at indrette sig efter de regler, som bliver pålagt dem, men de skal ikke gøres til syndebukke, fordi stadig strammere regler for anvendelse af pesticider gør det meget mere vanskeligt at holde ukrudt væk fra golfbanerne.
Måske skal vi til at vænne os til lidt ukrudt på golfbanen i fremtiden, og vi skal under alle omstændigheder informere golfspillerne herom, således at de ved, hvad der sker og hvorfor det sker og ikke tror, at det er deres greenkeepere, som har skylden.

Forbedring af fairway og semirough.

Generelle forbedringer:
For at tegne hullets forløb klarere, og for at skærpe forskellen mellem "gode" og "dårlige" slag, er den lave semirough undladt, så højdeforskellen mellem fairwayklip (16 mm) og den næste klipning (50 mm) bliver større og mere synlig.
Herved undgåes også det ulogiske at man ofte ligger bedre i semiroughen end på fairway, fordi bolden ligger højere.
Den lave semirough tillægges fairway.

Fairwayklipningen skal begynde tættere på teestederne, max. 75 m fra gul tee. Fairway bliver mere tydelig og opnåelig. Drives under 100 m er straffende nok ved ikke at være længere, man behøver ikke også at blive bremset af rough.

Fairway bliver mange steder bredere, også selv om semiroughen inddrages i fairway. Ud til 180-200m skal fairwaybredden være 30-35 m. Fra 200-250 m snævres ind til 20-25 m derefter øges igen til 30-35m, for så at snævre ind igen ved greens/greenbunkers.
Sværheden skal ikke så meget være, at man ligger i rough, men mere at man ligger det forkerte sted på fairway eller i en forhindring.

Bunkers, især greenbunkers, skal være større med mere skrånende sider, så sandet kan komme op til kanten, for at gøre bunkeren mere synlig, mere spillevenlig og mere velplejet at se på.

Greens skal klippes så store som muligt, og gerne med "falske" fronter.

Den klippede semirough skal tættere op til siderne og bagkanten af green, for at fremhæve målet, greenfladen og gøre indspil sværere for de gode spillere, og i en vis udstrækning, lettere for den dårligere spiller.