Læs om Carina og Emmys tur til landsfinalen i Silkeborg
her.
Deltagerne i Pink Cup 2011 - herlig dag
Vinder A-rækken: Emmy Bjertrup 37 point
Vinder B-rækken: Lone Andersen 37 point
disse to går videre til Landsfinalen 23. september i Silkeborg
Deltagerne i Pink Cup 2010
Landsfinale Pink Cup
Flere end 6.100 golfglade kvinder har i år
deltaget i Pink Cup, som er Danmarks største golfturnering for kvinder. Pink Cup har i år indsamlet
i alt 2,8 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft. Odder Golfklub har
indsamlet i alt kr. 54.534 i forbindelse med Pink Cup i juni. Det gav Odder Golfklub en flot 8. ”p
lads” blandt de 125 deltagende klubber og to billetter til deltagelse i landsfinalen.
Selve landsfinalen i Pink Cup turneringen fandt
sted den 25. september 2009 i Sct. Knuds Golfklub i Nyborg. Det var en smuk sensommerdag, som
bidrog til at det blev en rigtig festdag, som begyndte med at de 80 deltagere fra 40 forskellige
klubber blev budt velkommen med lyserøde bluser, armbånd, poser med indhold til golf turen og
scorekort.
Efter morgenkaffen var der fotografering – 80 Pink piger og en Pink Cadillac. Efter nogle få
praktiske oplysninger var det af sted til vore huller. På hvert hul startede en A- og
B-spiller fra to klubber. Vi var heldige at få en start på hul 5, som ligger tæt på klubbens flotte
nye klubhus. Denne dag bød banen sig til i strålende sol, som for at understrege, at det var en
særlig dag. Der blev spillet Stableford i 2 rækker suppleret med en Best Ball
holdkonkurrence.
Efter cirka 4 timer blev scorekortene afleveret,
og så var det tid til et glas champagne på terrassen før frokosten. Her fik vi alle en pink ballon,
som blev sendt til himmels på én gang – 80 pink balloner på vej mod Storebælt over den fynske
motorvej er et flot syn – og en meget symbolsk handling.
Frokosten blev serveret i restauranten som var
flot pyntet med pink balloner, servietter og roser. Maden var dejlig og der var en rigtig god
stemning. Og så skulle spændingen ved præmie overrækkelsen udløses. Vi VAR tæt på, Lotte 30 point i
A rækken (2 point fra), Kirsten 35 point i B rækken (1 point fra) og Best Ball hold score på 42
point (2 point fra præmierækken). Men vi var med og vi nød den dejlige dag.
Tak til de lokale ildsjæle, som har stået for
Pink Cup i Odder, til de 58 andre spillere, der deltog i Odders Pink Cup, vore sponsorer og alle,
som har været med til at støtte Kræftens Bekæmpelses kamp mod brystkræft. Det var noget helt
særligt at deltage i Pink Cup landsfinalen, og vi er stolte over at have repræsenteret Odder
Golfklub. I kan læse mere og se billeder fra dagen på
www.pinkcup.dk.
Med bedste golf hilsner
Kirsten E. Petersen
Lotte Hvenegaard Jensen