Golfbox

facebook

Oprykning til 2. division

IMG 8312

D. 6/9 kæmpede Odders 1. hold om oprykning til Danmarksturneringens 2. division. Modstanderen på dagen var Jelling Golfklub og kravet til oprykning var ganske enkelt en sejr. Holdet som repræsenterede Odders 1. hold bestod af Christian Nygaard, Rasmus Lind, Nicolai Ladefoged, Rasmus Wagtmann, Søren Lind, Kristian Leth og Sebastian Wiis.

Lige fra morgenstunden var betingelserne perfekte med 20 grader og næsten ingen vind. Efter 3 uger med grundig forberedelse til dagen var alle spillere klar til at yde deres bedste. Lige fra starten tog Odder teten og var samlet set hurtigt up i matchen. Det forspring holdt drengene helt til mål og vandt kampen med en score på 9-5. Dermed må Jelling tilbringe næste år i 3. division, mens Odder fra næste sæson er repræsenteret i 2. division vest.

Holdkaptajn, spillere og caddies var selvfølgelig både stolte og glade over sejren. Denne glæde blev delt af de mange tilskuere, familiemedlemmer og GTO-kammerater, som var mødt op for at støtte holdet på dagen. Dette engagement og interessen for Odders kamp for oprykning var helt fantastisk. Alle involverede var med til at skabe en unik kulisse på en dag, hvor flere års hårdt arbejde blev belønnet.

Hele GTO vil gerne sige tak for den store støtte, som var med til at hive sejren hjem. 2015 byder på nye udfordringer og alle spillere vil kæmpe for, at Odder i fremtiden vil være at finde endnu højere oppe i Danmarksturneringens rækker.  


oprettet af Henriette Wagtmann d. 07 sep 2014