Golfbox

facebook

Hvad laver greenkeeperne?

I en golfklub bliver der selvfølgelig talt meget om golf, og i ALLE golfklubber bliver der også talt rigtig meget om banen og om hvad greenkeeperne nu har gang i.

I Odder Golfklub har vi haft en meget hård start på sæsonen, pga. greens der ikke var så gode. I dag er de dog blevet meget pænere. 

Greenkeeper 

Vores greenkeepere forsøger at gøre alt hvad de kan, for at vi kan få en rigtig god bane og ikke mindst, nogle rigtig gode greens. For at det er muligt, kræver det en stor indsats.

Man hører ofte snak om prikning, propper, topdressing m.m., men mange ved ikke, hvad det betyder. Andre kommentere flittigt, at der nu igen er hældt en masse sand på og nogle får endda den følelse, at det er gjort for at genere dem. Men det er det selvfølgelig ikke. Der er en mening med det, der bliver gjort.

For at alle ved hvad de forskellige ord der bliver brugt betyder, har vi lavet en lille forklaring til nogle af de ting, som greenkeeperne laver.

Hvorfor prikkes der huller i greens?
Det gøres der, for at tilføre rødderne ilt, så der kommer nyt liv i vækstjorden. Greens bliver blødere og tager bedre imod boldene.
Vi prikker med det der kaldes krydsspyd, for at skåne overfladen så meget som muligt og ved brug af dette, rammer vi også en større overflade.


Hvorfor tages der propper op?

Dette gøres der for at udskifte vækstjorden.
Vækstjorden skal være udskiftet hver 6. år, det er derfor vi jævnligt tager propper op.
Efter propning kan greens være lidt ujævne.

Hvorfor vertikalskæres der?
Dette gøres der, for at gøre greens mere tætte og for at fjerne det øverste lag af "dødt" jord (filtlaget). Greens kan efter dette blive hurtigere. 

Hvorfor top-dresses der på greens?
Det gøres der, for at gøre greens jævne og for at skifte vækstjorden ud løbende. Greens påføres et lag topdressing og dette skal derefter tørre. Efterfølgende fejes det ned.
Der kan kun topdresses i godt vejr, derfor kan vi ikke undgå, at det gøres på dage, hvor der er mange spillere på banen.
Der topdresses efter der er prikket, taget propper op eller vertikalskåret.

Hvorfor vertidræner (dybde lufter) vi i efteråret?
Det gør vi for at løsne jorden og give græsset bedre forhold. Dette gøres med spyd, der kommer ca. 30 cm. ned i jorden og som derved giver en større effekt.


Eftersåning
Der fortages løbende eftersåning af greens. Dette gøres med krybende hvene.
 

Vi opfordre alle, der har kommentar eller spørgsmål til greenkeeperne, om at skrive en seddel og ligge den i ris/ros kassen ved omklædningen, eller skrive en mail.
Så sikre vi et svar, fra de der arbejder med pleje af banen i det daglige, og undgår unødvendige rygter.


oprettet af Henriette Wagtmann d. 21 jul 2015