Golfbox

facebook

Flot start på Danmarksturneringen

Rammerne for første runde af Danmarksturneringen kunne ikke være flottere i weekenden, hvor Odder Golfklubs hold havde hjemmebanefordel begge dage, og der skal fra spillerne, lyde en meget stor tak for den fine opbakning. Det betyder rigtig meget.
Som skrevet havde rigtig mange valgt at følge især vores førstehold på herre siden, som debuterede i 1. division.
Modstandere lørdag var Kolding, som regnes for gruppens stærkeste hold. Efter de tre foursomes var stillingen 3-3, så tingene skulle afgøres i de seks singler. Desværre vandt Kolding på hul 18 i den sidste og afgørende single, så Odder tabte smalt 10-8. Men en absolut godkendt præstation af holdets spillere.
Søndag hed modstanderen Esbjerg, og her viste spillerne et højt niveau og vandt flot 13-5.

Herreholdet i 4. division kom også godt fra start. Lørdag vandt de over Lyngbygaard, og søndag spillede de uafgjort mod Juelsminde.
Herrerne i kvalifikationsrækken tabte lørdag knebent til Horsens men vandt søndag klart over Vejle.

For vores damehold i 3. division blev weekenden ikke så positiv, da holdet lørdag tabte til Mollerup og søndag tabte til Vejle.

Seniorholdet i 3. division vandt lørdag over Haderslev og søndag over Sct. Knuds. 

 

 

 


oprettet af Karen Frederiksen d. 08 maj 2017