Golfbox

facebook

Jysk landsdelsfinale for juniorhold.

Der belv spillet jysk landsdelsfinale for juniorhold i Skanderborg den 11. september 2022, og Odder Golfklubs hold, bestående af Tristan Bang Nielsen, Vitus Høyer, Ida Machon Laursen og Ella Machon Laursen klarede sig rigtig fint.

Holdet vandt overbevisende alle deres indledende gruppe kampe og var derefter heldige at være oversidder i kvartfinalen. Så de var direkte med i semifinalen hvor de mødte Silkeborg/Ry kl 8.30 søndag morgen.

I junior rækken spiller man 2 singler og 1 foursome. Tristan vandt sin single, men Ida/Ella tabte deres foursome. Vitus var i sidste single en up på inden sidste hul og skulle ”bare” dele par4 hullet. Selvom Vitus´s modstander havde et ekstra slag, så startede det godt da hans modstander var i rough fra tee slag. Men efter et mirakel slag fra 80 meter indtil en givet par, så blev det en delt match og et knebent 4-3 nederlag. 

I stedet for at spille finale om at repræsentere Jylland og møde vinderholdet fra den Sjællandske kreds om at blive danske mestre, så blev det nu en kamp om Bronze medaljer. 

Her spillede drengene foursome, mens Ida og Ella spillede singlerne. Det blev en meget overbevisende sejr i alle kampe (7—0) og betydeligt bedre spil end om formiddagen 😊 

Tillykke med de flotte bronze medaljer til holdet, som satser stærkt på en finaleplads næste år. 

Juniorlandsdelsfinale 2022