Golfbox

facebook

Generelt

Selv om dele af banen er kuperede, er banen let at gå til. Den er temmelig kompakt, da der kun er kort afstand fra den ene green til næste tee. Anlægget som helhed er skovomkranset med slettepræg, så der er læ på nogle af hullerne, uanset vindretning.      
 
Det er desuden værd at bemærke, at banen er anlagt på sandjord, derfor kan man ofte spille i Odder, når andre baner lider under for megen nedbør. Tre af greens er højtliggende (hul 6, 7 og 12) på gamle gravhøje, ligesom flere fairways præges af delvis nedpløjede gravhøje (2, 7 og 12.) 
 

Banens par er 70 og den har en længde på 5455 m fra gul og 4693 m fra rød tee. Den består af seks par 3 huller, otte par 4 huller og fire par 5 huller.

Course rating for herrer er 69,3 fra gul tee og 65,2 fra rød tee.  

Course rating for damer er 75,1 fra gul tee og 70,0 fra rød tee.   

Slope er for herrer 127 fra gul tee og 117 fra rød tee.  

Slope er for damer 129 fra gul tee og 118 fra rød tee.

Det bør anføres på scorekortet hvilket teested, der er spillet fra. Det skal tillige af hensyn til banekontrollen anføres på scorekortet, hvornår en runde er påbegyndt. Det anbefales, at ingen runde varer mere end 4 timer!

 

Banerekorden er 59 slag.
Den imponerende rekord blevet sat d. 1. juni 2014 af Daniel Løkke, Holstebro Golfklub