Golfbox

facebook

En stor tak fra GTO truppen

Der skal lyde et kæmpe stort tak til den massive opbakning GTO truppen har modtaget i divisionen i år. 

Vi vil ikke lægge skjul på at skuffelsen over ikke at vinde guld har fyldt meget de sidste par dage, men vi vil også garantere jer for, at vi stadig er enormt stolte. Stolte af hvad det vil sige at være en del af Golf Team Odder og alt hvad det indebærer ( kammeratskab, konkurrence, udvikling og meget mere).  

Her har I lige et par beskeder fra vores finalespil tråd som med rette siger lidt om hvad det er for nogle fantastiske mennesker der er i denne trup. 

Simon Willer:

“1000 tak for en dejlig weekend! Syntes den er hård her til morgen. Vi kommer styrket ud af det her, nu har vi prøvet det og andre har genopfrisket, hvad der skal til for at spille et medalje spil!! Jeg er ikke i tvivl om, at vi napper den næste år! Et helt fantastisk år divisions mæssigt er slut og som Torben også har skrevet så kan det sku godt være at vi vinder en sølvmedalje og den lige nu føles lidt halv fesen, men endnu vigtigere så har vi flyttet klubben og der er skabt endnu mere interesse for GTO ikke kun pga resultater, men også pga af det kammeratskab vi har på holdet! #GULD24   

Daniel Løkke: 

Boys Jeg vil gerne sende en kæmpe stor krammer til jer alle sammen, for en helt eminent debut sæson for mig i GTO. I har været intet mindre end fantastiske, til at få mig til at føle mig hjemme i Odder trøjen. Det har virkeligt været fedt at være med jer i år, og blive en del af holdet. Og ja, vi sidder alle sammen med en øv følelse af, at vi kørte hjem med sølvmedaljerne i går! Men det var så f***ing tæt.. Vi kan i den grad køre derfra med oprejst pande.. Det er bare et skide marginal spil, vi alle sammen er så hooked på.. Jeg er også sikker på, at vi alle sammen syntes, at den sølvmedalje vi har vundet i år, den smager af mere til næste år!  Den gamle cirkushest nød at være tilbage i manegen. Men tusind tak Boys! I er for nice!  Vi kan (skal) være stolte af os selv! 

Torben Grangaard: 

Hej alle

I er selvfølgelig lige nu skuffet - så tæt på og så alligevel, men når det kommer på afstand og får det hele tænkt igennem så vil I se en kæmpe præstation over hele sæsonen - en præstation der har betydet at I fik at mærke klubbens opbakning helt personligt på Eremitagen. Det er en milepæl i klubbens historie og I har nu samlet klubben på en ny måde, hvor den sølvmedalje I tager med hjem er guld for klubben.

Tak til jer alle - der ligger nogle spændende år foran os alle og tak for jeres smittende kammeratskab.

Torben

Til sidst vil vi tage den et skridt videre og sige fra hele GTO truppen “Den opbakning vi har fået fra medlemmerne gennem sæsonen er GULD for GTO! Vi napper den næste år."

 

De bedste hilsner fra truppen og trænerteamet.

Elitefinale5

Elitefinale7

 


oprettet af Karen Frederiksen d. 19 sep 2023