Golfbox

facebook

Ny head-pro i Odder Golfklub

Pr. 1. januar 2024 er Nicolai Røgen Jensen ny head pro i Odder Golfklub.
Odder Golfklubs bestyrelse glæder sig meget til det kommende samarbejde med Nicolai, og vi føler os overbeviste om, at vi med Nicolai i spidsen, kan fortsætte den fantastiske udvikling, vi har været inde i de seneste år. 

Vi vil samtidig gerne sige en kæmpe stor tak til Christian Nygaard for det fantastiske arbejde, som Christian har leveret de seneste 10 år. Når vi har præsteret de resultater, som Odder Golfklub har præsteret, er det ikke overraskende, at andre har fået øje på den rolle, som Christian har haft i udviklingen af elitespillerne i Odder Golfklub, hvor denne sæsons sølvmedaljer taler sit eget tydelige sprog. 

Christian har fået et tilbud fra Århus Golfklub, hvor Christian skal fungere som sportschef i en nyoprettet stilling. 

Der skal fra bestyrelsen i Odder Golfklub lyde et stort tillykke til Christian, og vi ønsker Christian alt mulig held og lykke i det nye arbejde.

 

På vegne af bestyrelsen 

Søren Erik Nielsen

Elitefinale13